Autentiske omgivelser

Huset

Huset ligger ved Tappernøje, i den gamle landsby Everdrup. Oprindeligt blev huset brugt som fattiggård fra 1870-1930. Man kan stadig finde det gamle udendørs toilet i kampestensmuren på gårdspladsen, som i dag bliver brugt til opbevaring af havegrej. Fra 1930 til 1974 blev huset benyttet som alderdomshjem, hvorefter det blev solgt Finn og Bente, der oprettede keramik værksted. I dag kan man stadig se mange af de gamle keramiske kunstværker, som er blevet efterladt i huset. Siden 2017 har vi åbnet huset for overnatning, møder, kurser og events. De gamle stalde bliver brugt som smykke- og gravørværksted. Vores familie på 4, bor selv i en del af stueetagen og er altid til rådighed ved tvivl eller spørgsmål.

Huset historie og patina har fungeret som en inspiration og derfor er vi glade for at fortsætte både traditionen ved at tilbyde logi og håndværksmæssig tradition. Overetagen er blevet færdigrenoveret i 2017 med særlig hensyn til husets særlige karakter og historie. For at beholde husets stemning har vi også valgt at bruge så meget af de originale møbler fra ejendommen og tidsalderen som muligt.

Haven

Haven rundt om huset er lige så gammel som huset med 100vis af forskellige slags planter, buske og blomster. Gårdspladsen, med dejlig morgensol, ligger med direkte udgang fra køkkenet – et perfekt sted at nyde sin morgenmad. Gæster må frit bruge udendørs arealerne rundt om huset  og det er altid muligt at finde en krog med læ eller sol – lige til at slå sig ned i. Om sommeren laver vi gerne bål sammen med gæsterne, hvor alle kan deltage i at lave bålmad udendørs.

Husk at hilse på katten Cæsar og kælehønen Pip pip som begge elsker at blive kløet bag ørerne.

Everdrup og nærområdet

Everdrup, hvor Smedehytten befinder sig, er en gammel og charmerende landsby.

Everdrup en dejlig eksempel af en aktiv dansk landsby med gammeldags æstetik og fantastisk sammensætning af mennersker og fortællinger. Bl.a. et gammel sagn fortæller, at der i sognet har boet to næsse-konger, brødrene Ever og Skrie.

Der findes bl.a legeplads, adskellige forsamlingshuse, boldbaner, gadekær og kirke i byen. Everdrup  ligger i et flot bakket landskab, tæt ved store skovområder og fjordene Præstø, Dybsø, Avnø og Karrebæk der byder på fantastiske naturoplevelser.

Omgivelserne rundt om Everdrup byder på et væld af muligheder for gå-, løbe- og cykelture i naturen. Vi hjælper gerne med at finde de flotteste ruter og fortæller om vores ydlingssteder i området.